Henter kommentarer

Dansk aktien er fløjet op - nu kalder Nordnet udviklingen skuffende

B&O-aktien er fløjet op de seneste måneder, men selskabets udvikling er »mere skuffende end sindsoprivende,« lyder det fra Nordnet.

Det er dommen fra investeringsøkonom Per Hansen, der har set nærmere på de friske regnskabstal fra den danske elektronikproducent, der er landet onsdag morgen.

I hans optik bliver regsnakbet for 2023/2024 nok »mere skuffende end sindsoprivende positivt.« Investorerne i løbet af de seneste tre måneder sendt aktien op med 26 pct.

B&O's tal viser et fald i omsætningen fra 859 mio. til 700 mio. kr. Det er blandt andet en konsekvens af beslutningen om fokusere distributionen væk fra multibrand.

B&O nedpræciserer sine forventninger til omsætningsvæksten til 'nedre ende af 0-9 % vækst'.

B&O fastholder  forventningerne til overskudsgraden på 0-6 pct. og de frie pengestrømme på minus 50 til + 100 mio. 

Forude venter svære markedsvilkår, advarer Per Hansen. 

»Det kniber stadig med at tjene tilstrækkeligt med penge og forude venter måske ekstra logistik omkostninger til at få transporteret varerne rundt til butikker og kunder (Det Røde Hav). 

Han hæfter sig ved, at B&O forventer at lande en omsætningsvækst i den ”nedre ende af 0-9 pct vækst” Det er »stadig ikke en brugbar strømpil, og mon ikke investorerne allerede nu skal indstille sig på, at EBIT margin også lander i den lave ende af 0-6 % intervallet,« bemærker han i en kommentar til tallene.