Alk-Abelló har indgået et partnerskab med kinesiske Grandpharma for at lancere det danske selskabs adrenalinpen Jext i Kina.

Det oplyser Alk-Abelló i en selskabsmeddelelse fredag eftermiddag.

»Jext forventes at blive den første adrenalinpen på det kinesiske marked. Inden registreringen i Kina, planlægger Grandpharma at sælge Jext i det sydlige Kina under en særlig licens knyttet til den eksisterende registrering af Jext i Hong Kong,« skriver selskabet.

Aftalen ventes ifølge ALK at sætte skub i selskabets langsigtede vækst samt at understøtte indtjeningsambitionerne, fremgår det af meddelelsen.

Alk-Abelló vil modtage upfront- og milepælsbetalinger i forbindelse med registrering på i alt 12 mio. euro - svarende til omkring 90 mio. kr.

Aktien stiger 0,9 pct. til 3092 kr. på børsen i København.

Læs også: Mærsk-konkurrent hæver forventninger til 2021 på stærk efterspørgsel

Læs også: Storbank om DSV: Sandsynligt med ny opjustering i år

/ritzau/FINANS