Sparekassen Sjælland-Fyn bliver til SJF Bank.

Det oplyser Sparekassen Sjælland-Fyn i et træk, hvor man erstatter 'sparekasse' med 'bank'.

Ved børsnoteringen i 2015 begyndte selskabet at skaffe penge ved at udstede aktier i stedet for at få dem fra garanter som i sparekasser. Det gør, at selskabet nu fungerer mere som en almindelig bank end en traditionel sparekasse.

»Vi tager nu næste skridt med et nyt navn, der afspejler, at vi er en børsnoteret bank med stærke regionale rødder,« lyder det fra banken.

Navneskiftet ændrer ifølge topchefen Lars Petersson ikke på, hvem banken er: 

»Vi er den samme bank med de samme mennesker, der hver dag arbejder på at skabe værdi for vores aktionærer, kunder og det samfund, vi er en del af.«

Det næste halve års tid ændrer banken løbende navn de steder, hvor det fremgår. Blandt andet dens på hjemmesiden www.sjfbank.dk.

Navneændringen vil ikke påvirke de udmeldte forventninger til årets resultat.