Henter kommentarer

Dansk bank fjerner renteloft - vil give kunder positive rente hver måned


Fra i morgen får alle betalende kunder hos Lunar positive renter på alle konti uden at binde sine penge.

Det oplyser den digitale udfordrerbank i en pressemeddelelse.

Før var der et renteloft på 100.000 kr., men det er altså snart fortid. Renten går op til 2,25 pct. og gælder ifølge banken fra første krone med månedlig udbetaling.

Hos Lunar kalder man det et »naturligt skridt« at fjerne renteloftet.

»Hos Lunar arbejder vi for at bygge den bedste hverdagsbank i Norden. For at kunne leve op til det løfte, er det vigtigt, at vi som bank lytter til kunderne. Vi ønsker at gøre det muligt for danskerne at få et nemt digitalt overblik over deres økonomi, de bedste bank-betingelser med gennemskuelige gebyrer og en god indlånsrente. Derfor er det også et naturligt skridt for os at fjerne beløbsgrænsen,« udtaler kommerciel direktør Anne Marie Kindberg i pressemeddelelsen.

Lunar er grundlagt i Aarhus 2015 og fik banklicens i 2019. Banken har mere end 700.000 privat- og erhvervskunder i Norden.

Læs også: Er du en af de 4,5 mio. voksne danskere, der lige nu har et hængeparti?

Læs også: Investeringsstrateg ser skifte: Disse aktier bør du satse på