Grønlandsbanken landede i 2021 det bedste resultat nogensinde.
Det fremgår af bankens regnskab for 2021, efter at banken kom med forventninger for 2022 den 19. januar.
Den gunstige samfundsudvikling af spejler sig ifølge Grønlandsbanken i bankens resultater for 2021.
- Vækst i flere af bankens væsentlige forretningsområder, lave tab og positive kursreguleringer giver dermed indtjeningsrekord i banken, skriver banken i regnskabet.
Nettorente- og gebyrindtægterne er i 2021 øget til 338,9 mio. kr. fra 326,5 mio. kr., mens kursreguleringer udgør en gevinst på 11,2 mio. kr. mod en gevinst på 0,1 mio. kr. året før.
Nedskrivninger på udlån er reduceret til 1,5 mio. kr. fra 11,3 mio. kr.
- Nedskrivninger og hensættelser på bankens udlån og garantier er på trods af covid-19-påvirkningen fortsat af begrænset omfang, og afspejler der med en fortsat stærk kreditbonitet hos bankens kunder i Grønland, skriver banken.
Resultatet før skat er steget til 158,9 mio. kr. fra 130,9 mio. kr. Her lød prognosen ved opjusteringen i januar på cirka 158 mio. kr.
Grønlandsbanken venter i 2022 fortsat et resultat før skat i niveauet 120-140 mio. kr.
- Den igangværende krise i Ukraine kan dog ved en eskalering påvirke kapitalmarkederne og bankens resultat, skriver Grønlandsbanken, der i 2022 også venter et lavt nedskrivningsniveau.
I det afsluttede regnskabsår realiserede Grønlandsbanken et resultat før skat på 158,9 mio. kr.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Verdens vigtigste centralbank bekræfter: Renteløft trods uro fra krig
Læs også: Sydbank-topchef melder klart ud: Det er for stor en mundfuld
.\˙ MarketWire