Det er gode tider at drive bank i i øjeblikket, og det mærker man hos Skjern Bank

Selskabet har netop opjusteret sine forventninger til årets resultat for 2024, hvilket kort sagt betyder, at man regner med at tjene flere penge end man tidligere har stillet investorerne i udsigt. 

Banken løfter således forventningerne til  sit resultat før skat til intervallet 300-330 mio. kr. fra det tidligere udmeldte interval på 270-300 mio. kr.

Læs også: Eliteaktie rammer højeste niveau i et år

Skjern Bank løfter også sine forventninger til basisresultatet til intervallet 320-340 mio. kr. fra det tidligere udmeldte interval på 310-330 mio. kr. 

Banken skriver i meddelelsen, at de væsentligste årsager til opjusteringen er »fortsat stærk kundetilgang, positive kursreguleringer, stigende udbytter, øgede renteindtægter og en uændret stærk kreditkvalitet«.

Efter udmelingen stiger Skjern Bank-aktien med knap 1 pct. 

Det seneste år er Skjern Bank-aktien steget med hele 67 pct.