Kreditbanken med base i Aabenraa har haft modvind på investeringsområdet og måttet se bankens indtjening skrumpe gevaldigt i første halvår.

For hele året fastholdes forventningerne dog.

»På trods af negative kursreguleringer på 32 mio. kr. i første halvår 2022 forventer banken fortsat at kunne realisere et resultat før skat på 60-80 mio. kr. i 2022,« skriver banken i sit halvårsregnskab.

Periodens overskud før skat skrumpede til et plus på 22,5 mio. kr. fra 66,8 mio. kr. i samme periode sidste år.

Netto rente- og gebyrindtægterne steg til 112,3 mio. kr. fra 99,9 mio. kr., mens tab og hensættelser udgjorde en indtægt, da banken tilbageførte nedskrivninger på 2,5 mio. kr. mod en tilbageførsel på 19,7 mio. kr. i samme periode sidste år.

Bankens samlede nedskrivninger og hensættelser udgør ved udgangen af juni 2022 lige over 7 pct. af de samlede udlån og garantier, hvoraf 87 mio. kr. er baseret på ledelsesmæssige skøn.

Af de ledelsesmæssige skøn på 87 mio. kr. er 46 mio. kr. reserveret til eftervirkninger af covid-19, mens resten vedrører blandt andet virkninger af markedsforhold for svineproducenter og usikkerhed om fugleinfluenza.

Tabel over Kreditbankens regnskab for første halvår af 2022:

Læs også: Danske Bank om C25-aktie: Hold fingeren fra handelsknappen - det ser sløvt ud

Læs også: Vestas-analytiker: Det kan forklarer, hvorfor aktien flyver i vejret

.\˙ MarketWire