Henter kommentarer

Dansk børsdarling slipper for retssag i USA


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

Det ser ud til, at Novo Nordisk, konkurrenten Merck og andre producenter af medicin til behandling af diabetikere slipper for et søgsmål fra mere end 1500 patienter i USA.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af en mail fra de sagsøgernes advokater til deres klienter.

Sagen drejer sig om et muligt søgsmål fra mere end 1500 diabetikere, der mener, de har udviklet kræft i bugspytkirtlen på grund af den medicin, herunder Novo Nordisks Victoza, de har taget. Men de søgsmål ser nu ud til at blive droppet.

Læs også: Giftig dansk nedtur: 'Vi frygter jo alle at sidde med sådan en aktie'

- Fortsat forfølgelse af retssager enten ved føderale domstole eller i delstatsdomstole vil ikke være succesfuld, skriver Alexandra Robertson, en af advokaterne for sagsøgerne i en mail, ifølge Bloomberg News.

- Selv om dette ikke er det resultat, vi håbede på, vil vi gerne rose alle de folk, som gjorde deres bedste i kampen mod Novo.

Læs også: Danske Bank: Så mange amerikanske aktier bør du have

Beslutningen er kommet på baggrund af, at mere end 240 af søgsmålene nu er blevet afvist ved føderale domstole.

Dermed er der udsigt til, at en ni år lang juridisk kamp for Novo Nordisk er på vej mod sin afslutning.

.\˙ MarketWire