Henter kommentarer

Dansk ejendomsselskab leverer stærke tal


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

Ejendomsselskabet Jeudan har haft held til at øge sin udlejning i løbet af årets første ni måneder med 67 mio. kr.

Samtidig har effekterne af covid-19 fortsat begrænset indvirkning på Jeudans forretning, og det har givet gode resultater i tredje kvartal - ligesom det i regnskabet for den periode mandag eftermiddag udløser en opjustering af forventningerne til hele året.

Samlet har selskabet indgået nye lejekontrakter med en årlig leje på 159 mio. kr. i de første tre kvartaler af året mod 94 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Det giver - sammen med den begrænsede effekt fra covid-19 og gode resultater i tredje kvartal isoleret set - anledning til, at Jeudan skruer op for forventningerne til 2021, hvor der nu ventes et driftsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på 750-780 mio. kr. mod tidligere ventet 735-780 mio. kr.

Resultatet ventes nu på baggrund af en omsætning på cirka 1,7 mia. kr. mod tidligere ventet 1,6-1,7 mia. kr.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Hvad er der nu galt, Warren?

Og også for næste år ventes Jeudans nyindgåede lejeaftaler, der er et resultat af en ændret tilgang, at påvirke resultaterne positivt.

» At udlejningsprocenten er højere i Jeudan end i markedet generelt skal ses som udtryk for en fortsat høj efterspørgsel efter velbeliggende kontorlokaler med gode parkeringsmuligheder og en solid indsats fra Jeudans medarbejdere. Og at vores tilgang til kunderne, som vi blandt andet tilbyder kontrakter uden binding og et tæt samarbejde, er rigtig« siger Per W. Hallgren, der er administrerende direktør hos Jeudan, i regnskabet.

»Vi ser det som særligt afgørende i en tid, hvor flere vælger at outsource dele af kundedialogen. Vi forventer at se den økonomiske effekt af de nye aftaler i 2022m« fortsætter han.

Bag opjusteringen af forventningerne ligger der et tredje kvartal, hvor Jeudan over hele linjen havde bred fremgang, og de gode takter er også fortsat ind i fjerde kvartal, oplyser ejendomsselskabet.

Jeudans omsætning steg i juli, august og september til 531 mio. kr. fra 411 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, mens driftsresultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) blev løftet til 201 mio. kr. fra 195 mio. kr.

På bundlinjen hentede selskabet et nettooverskud på 118 mio. kr. mod et plus på 96 mio. kr. i tredje kvartal 2020.

Og man skal heller ikke frygte for store udsving grundet covid-19 fremover, lyder det beroligende fra Jeudan i regnskabet.

»Det er generelt Jeudans vurdering, at tabsrisikoen for 2021 og de kommende år - som følge af covid-19 - vil forblive på et for koncernen normalt tabsniveau. De seneste år, herunder i 2020, har Jeudan haft tab ved misligholdelse af lejekontrakter i niveauet 3-4 mio. kr. per år - svarende til 0,3 pct. af omsætningen det pågældende år« skriver selskabet.

Læs også: Shorter populær norsk aktie

Læs også: Børstop i opkøbsfest: Køber firmaer for 184 mia. kr.

.\˙ MarketWire