Det gælder om at have is i maven for Netcompany-investorer denne onsdag.
Aktien er nemlig braget ned med knap 20 procent efter nye regnskabstal. Tabet gør, at Netcompany med længder er onsdagens dårligste aktie i det store europæiske indeks, Euro Stoxx 600.
Indekset tæller de 600 største europæiske aktier, og mens Netcompany trækker et tocifret minus, ligger Aixtron på andenpladsen med et minus på 8 procent.
Læs også: Chefstrateg: Stemningen er vendt
Netcompany har slået omsætningsforventningerne i 2022, men kurslussingerne onsdag sker sandsynligvis, fordi IT-selskabet spår hårde år forude.
Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, hæfter sig særligt ved, at Netcompany regner med en omsætningsvækst i indeværende år på mellem 8 til 12 procent. Implicit forventer markedet dog 12 procent, og det koster på kursen, at Netcompany er så negativ.
Læs også: Dansk C25-aktie 'knockoutet' – det kan forklare det
»Tallene for 2022 er sådan set fine nok, men forventningerne til årene, der kommer, er noget mere dystre, og kort sagt forventer de jo at tjene færre penge end ellers regnet med – også end hvad markedet ellers regnede med,« siger Lars Hytting til Euroinvestor.
I løbet af onsdagens handel er der, indtil videre, skåret 3,1 milliarder kroner af selskabets børsværdi.
En aktie i Netcompany kan i skrivende stund købes for 253 kroner.
Netcompany bragede ligeledes ned med knap 16 procent i august 2022, da de fremlagde deres regnskab for andet kvartal.
Læs også: På få minutter har aktionærer mistet 3 milliarder kroner
Læs også: Hedgefond var forberedt på kinesisk optur – mener investorer glemmer særlig fare

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner