Henter kommentarer

Dansk fedmekomet foreslår stort udbytte: Så meget kan der være på vej til investorerne

Bestyrelsen i Gubra foreslår at udbetale udbytte.
Bestyrelsen i Gubra foreslår at udbetale udbytte. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der er muligvis penge på vej til aktionærerne i det danske biotekselskab Gubra.

En dugfrisk børsmeddelelse fra selskabet afslører nemlig, at Gubras bestyrelse har foreslået at udbetale ekstraordinært udbytte, og det skal der tages stilling til på en ekstraordinær generalforsamling.

Mere nøjagtigt foreslår bestyrelsen, at der udbetales i alt 1.000 mio. kr. til Gubras aktionærer. Det svarer til 61,2 kr. pr. aktie.

Gubra har en markedsværdi på 6,4 mia. kr., og dermed svarer den potentielle udlodning til 15 pct. af selskabets værdi.

Bliver foreslaget om udbytte stemt igennem, vil x-dagen være den 30. juni 2025, og pengene vil blive udbetalt på investorernes konti den 2. juli 2025.

Læs også: Hvad er udbytte og udbytteaktie?

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted den 27. juni ved Gubras hovedkontor i Hørsholm.

Gubra arbejder med udvikling af lægemidler - blandt andet indenfor fedme - og kontraktforskning. Det vil sige, at selskabet udfører forskning og forsøg for andre selskaber.

Aktien i selskabet er nede med mere end 35 pct. i år, men er de seneste år braget i vejret samtidig med, at hypen om fedmeaktier har været enorm og drevet kursen op.

Læs også: Nye resultater fra Genmab

Læs også: Danske Bank-strateg anbefaler at købe aktier her

Millionærklubben Eksklusiv: Halvårsstatus - Millionærklubbens aktiekonkurrence spidser til
De konkurrerer på daglig basis i klubbens aktiekonkurrence, der handler om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt i løbet af et år. Men hvordan går det egentlig for de tre porteføljeforvaltere hér halvvejs igennem 2025? Mød Millionærklubbens faste panel den 26. juni til en aften, hvor forvalterne må stå til ansvar for deres valg og fravalg, og hvor de samtidig afslører, hvordan de har tænkt sig at sætte slutspurten ind i kampen om ikke kun pengene, men i høj grad også æren.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
og Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer