Silkeborg IF har opjusteret forventningerne til resultatet for 2023. 

Det skyldes, at selskabets segmenter indenfor fodbold, ejendomme samt hotel og konference udvikler sig bedre end forventet, skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse torsdag.

»Særligt de sportslige resultater, herunder udviklingen i tv-indtægter og matchday indtægter gør at selskabets resultatforventning i dette regnskabsår opjusteres,« fremgår det af meddelelsen.

De venter nu et resultat før skat i intervallet 38 mio. kr. til 42 mio. kr., mod tidligere et resultat i intervallet 32 mio. kr. til 40 mio. kr.

Aktien i Silkeborg IF stiger med 6,5 pct. i torsdagens handel.

Læs også: Jyske Bank sænker anbefaling på grøn dansk aktie: 'Skal løbe stærkt'

Læs også: Analytiker om Ørsteds store stigning: 'Er blevet straffet voldsomt i år'