Dansk fodboldklub sælger ung spiller


Aalborg Boldspilklub har solgt ud af truppen.
Fodboldklubben har nemlig solgt spilleren Mads Bomholt til den mangedobbelte norske mesterklub Rosenborg Ballklub.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse lørdag aften.
20-årige Mads Bomholt har været tilknyttet AaB siden han var U13-spiller, hvor han kom til AaB Akademiet.
Derudover har han 73 officielle kampe og syv scoringer for AaB på sit CV, mens det foreløbig er blevet til ni U-landsholdsoptrædener for Danmark.
Salget af Mads Bomholt ændrer ikke på fodboldklubbens finansielle forventninger til 2026.
Resultatet ventes fortsat at lande i niveauet -30 til -50 mio. kr. Spændet på 20 mio. kr. er med baggrund i uvisheden om, hvorvidt AaB rykker op i 3F Superligaen eller forbliver i Betinia Ligaen i sæsonen 2026/2027.
Aktien i Aalborg Boldspilklub er nede med over 20 pct. det seneste år.