Henter kommentarer

Novo Nordisk-aktien er braget i vejret: 'Et fantastisk selskab'


Du skal som investor være indstillet på, at kvalitet koster.

Det gælder også,  når det kommer til aktien i Novo Nordisk, der har specialiseret sig inden for blandt andet diabetes og fedme. Det påpeger Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning. Han har længe talt varmt for Novo-aktien, som man også finder i porteføljen hos den professionelle investor.

Den danske medicinalaktie er steget 44 procent i løbet af de seneste 12 måneder. Det har ført til debat om, hvorvidt Novo-aktien er sendt i vejret på spekulation. Det afviser aktiechefen.

»Novo er et fantastisk selskab, det fås ikke bedre«. Billig er Novo ikke, som investor køber man ind på den nuværende indtjening, samt en forventning om, at det fortsætter og vækster yderligere,« forklarer han i en kommentar tirsdag.

Læs også: Saxo Bank om Novo Nordisk: Det kan være en game changer

For aktiechefen at se er udsigterne for den danske medicinalmastodont da også gode.

»Pipelinen er spændende, og de nuværende produkter gør det fantastisk,« tilføjer han om de produkter, som Novo Nordisk arbejder på at udvikle og de produkter, der allerede er ude i markedet.

Læs også: Markedsanalytiker om Novo Nordisk-aktien: Derfor steg aktien ikke

Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy gør det eksempelvis godt, fastslår han. Han peger på, at antallet af recepter for Wegovy i USA i forrige uge landede på 52,787. Før det lød antallet af recepter på cirka 43,700. Det svarer til en vækst på 21 procent

Wegovy ventes at sælge for op imod 18 milliarder kroner i 2023, og alene før 2023 var 60.000 på venteliste i USA, påpeger han og tilføjer:

Læs også: 3 drømmeaktier: 'Det er på alle mulige måder et fantastisk selskab'

»Kvalitet koster, Novo koster og Novo leverer. Spekulation? Nej.«

Artha Kapitalforvaltning har omkring 17 milliarder kroner under forvaltning. Formueforvalteren fokuserer på nordiske og danske aktier.