En mindre europæisk aktie har fanget opmærksomheden hos kapitalforvalteren Symmetry Invest, der har omkring en milliard kroner under forvaltning. 

Her ser man så stort potentiale i den mulige aktiejuvel, at aktien er blevet en af de tungeste poster i porteføljen. Det skyldes ikke mindst, at aktien er steget mere end 63 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.

Ifølge direktør Andreas Aaen skyldes det især selskabets stærke vækst i takt med, at onlinehandlen fortsætter med at stige, samt udsigten til markante stordriftsfordele de kommende år.

Aktien, der er tale om, er CTT – Correios de Portugal. Selskabet er markedsleder i pakkedistribution i hjemlandet og arbejder målrettet på at opnå den samme position i Spanien. 

Væksten er høj, og selskabet får i stigende grad gavn af sin størrelse, siger Andreas Aaen i Millionærklubben. Det kan du høre mere om 50 minutter inde i podcasten.

Millionærklubben

Det er store rentedag, da den amerikanske centralbank forventeligt leverer sin første rentenedsættelse siden december. Hvad kan det betyde for markederne, og for dig som investor?  Det diskuterer Millionærklubben denne onsdag formiddag, hvor vi også tager temperaturen på de europæiske small- og midcapselskaber, og bliver klogere på hvordan den danske forvalter Symmetry Invest tjener penge når aktierne falder.  Med i studiet er adm. direktør og stifter af Symemtry Invest Andreas Aaen og aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen. 

Andre store børshuse ser også et potentiale i CTT Correios de Portugal-aktien. 

Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg fem analytikere, der følger selskabet. Tre analytikere anbefaler at købe CTT-aktien, mens en analytiker har en hold-anbefaling, mens en tredje har en sælg-anbefaling.

Analytikerne tror, at aktien vil stige 16 pct. inden for de næste 12 måneder.