Den danske transportkæmpe DSV skyder tirsdag sammen med Coloplast gang i en hæsblæsende regnskabsuge.
Den danske transportkoncern aflægger sit regnskab for 2024 fra morgenstunden og vil i den forbindelse fortælle investorerne, hvad koncernen forventer af det igangværende år. Spørger man aktieanalytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen, der følger selskabet tæt så vil selskabet fortælle at der er udsigt til et år »kendetegnet ved stor geopolitisk usikkerhed«.
»Risiko for toldkrig, udviklingen i Det Røde Hav og potentiel fred i Ukraine kan alle få stor effekt på logistik- og transportmarkedet,« skriver han i en kommentar forud for regnskabet.
Læs også: Boligredaktør om handelskrigen: Genial timing for titusindvis af boligejere
DSV forventer selv at lande et resultat på sin drift (EBIT) for 2024 på 16-17 mia. kr. Mikkel Emil Jensen forventer at selskabet vil lande nogenlunde i midten af det interval.
Han forventer at omsætningen for koncernen i 2024 vil lande på 167,1 mia. kr.
I 2. kvartal af 2025 forventes DSVs milliardstore opkøb af den tyske transportgigant DB Schenker at falde på plads. Det forventes sammen med øget kompleksitet i forsyningskæderne at bidrage positivt til DSVs indtjening i det igangværende år.
Mikkel Emil Jensen forventer at opkøbet inkl. synergier vil bidrage til at DSV lander et EBIT på 22,1 mia. kr. i 2025. Det vil betyde en vækst i indtjeningen på 34 pct. sammenlinget med det forventede resultat i 2024.
Tager man ikke opkøbet med i ligningen regner Sydbank-analytikeren med et EBIT på 17,5 mia. kr. Han har i øjeblikket en 'køb'-anbefaling på DSV-aktien.
DSV-aktien er steget med 11 pct. det seneste år.
Læs også: Inflationen overrasker – alligevel spår økonom 'solide besparelser' for boligejere
Læs også: Aktieeksperter om Trumps handelskrig: Sådan skal du placere dine penge nu
Millionærklubben byder 20. Februar indenfor til årets første Millionærklubben Eksklusiv. Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket. Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen. Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner