Nu kan du snart handle amerikanske aktier helt gratis. 

Det er en af de nyeste spillere på markedet for investeringsplatforme herhjemme, der fremover vil tilbyde den gebyr- og kurtagefri handel med amerikanske aktier. 

Platformen, der gik i luften for få måneder siden, hedder Pluto Markets. 

Når platformen justerer sine priser igen allerede nu, skyldes det blandt andet inspiration fra udlandet, fortæller Joakim Brüchmann, der er medstifter af platformen og har en fortid som trader i Goldman Sachs.

»Vi mener, det er tidssvarende, når vi ser på, hvad der sker i udlandet lige nu,« siger han og fortæller, at Pluto Markets er »meget inspireret« af den amerikanske platform Robinhood og tyske Trade Republic.

»Der er appetit fra kunderne, så nu sætter vi mere kul på. Det kan accelererer, hvor store markedsandele vi kan tage, så det giver god mening, at vi går ud som de første med de her priser,« tilføjer han.

Den danske handelsplatform sænker priserne som led i en ny prismodel med navnet 'Pluto 0,0', og det er både kurtagen og valutagebyret, der sløjes for eksisterende og nuværende kunder. 

Pluto Markets kan tilbyde gebyr- og kurtagefri handel med amerikanske aktier, fordi kunderne ikke får renter i de perioder, hvor de ikke er fuldt investeret, men har kontanter stående passivt på en konto hos Pluto Markets. Nulrenten giver Pluto Markets mulighed for selv at tjene penge på kundernes kontante indestående.

Derudover vil det koste 10 kr. at handle uden for markedets almindelige åbningstider, og der vil også være et gebyr på 4 pct. for at overføre penge via Apple Pay og Google Pay efter de første 4.000 kr. 

Læs også: Novo-analytiker om ny melding fra Biden: Det er absolut en positiv meddelelse

Pluto Markets har store ambitioner, der omfatter at nå 1 million kunder inden for de næste fem-ti år. Men her og nu går platformen efter 20.000 kunder inden for 12 måneder. 

I dag har Pluto Markets 2.000 kunder. Til sammenligning har den største handelsplatform herhjemme, Nordnet, 500.000 aktive kunder, mens den næststørste, Saxo Bank, har over 136.000 kunder.

Netop de to markante spillere på markedet, er det planen, at Pluto Markets skal overgå.

Er det realistisk taget i betragtning af, at eksempelvis Nordnet tilbyder handel med langt flere værdipapirer, aktiesparekonto og pensionsprodukter?

Læs også: Lau Svenssen om tysk aktie: Klar opsamlingskandidat

»Ja, det synes jeg bestemt at det er på sigt. Fra start har vi specialiseret os i amerikanske aktier, hvor vi nu er bedst og billigst. Men det er rigtigt, at vi endnu ikke er fuldt ud konkurrencedygtige på vores udvalg, men vi er bedst på vores niche og resten kommer snart,« siger Joakim Brüchmann.

For nylig har Nordnet sænket priserne på kurtage til 25 kr. på tværs af alle markeder for både aktier, ETF'er og investeringsforeninger mod før 90 kr. for blandt andet amerikanske aktier.

De nye handelsomkostninger hos Pluto Markets træder i kraft i dag tirsdag den 26. november klokken 10.30.

Millionærklubben byder 19. december indenfor til regnskabets time for Millionærklubbens faste hold. De har konkurreret hele året og har kæmpet en helhjertet kamp for at skabe afkast - nu er det tid til at gøre status. Hvad er de mest stolte af, hvilke udmeldinger ville de ønske, der ikke havde passeret æteren, og hvordan er deres aktuelle syn på verden og markedet her tæt på indgangen til et nyt år? Det kan du blive klogere på med et knivskarpt panel bestående af: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, aktie- og bæredygtighedsstrateg i Jyske Bank og Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologiaktier og kunstig intelligens. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Ekstra afkast i sigte: Så meget ventes din pensionsformue at vokse

Læs også: Her er Danmarks rigeste: Ukendt rigmand bliver landets 9. rigeste