Henter kommentarer

Dansk industrikæmpe får udvidet en af de 'største ordrer nogensinde'


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset.
Vis mere

NKT har fået en udvidelsesordre på Suedostlink-projektet, der er på mindre end 700 mio. euro. Tillægsordren ændrer ikke på NKT's forventninger til 2022.

Orden er fra den tyske netværksoperatør 50Hertz, oplyser NKT onsdag.

Ordren er en udvidelse af projektet og tilføjer en ekstra, parallel højspændingsforbindelse fra den nordlige del af Tyskland til den sydlige del og omfatter levering og installation af en 525 kV XLPE jævnstrøms-højspændingskabelløsning.

Den ekstra højspændingslinje vil have en rutelængde på omkring 550 kilometer, hvoraf NKT leverer omkring 275 km, som er samme længde som den første Suedostlink-kabelløsning.

Projektet er en del af de såkaldte tyske korridorprojekter, som skal øge landets energiforsyning fra vedvarende kilder markant for at realisere målene i Tysklands grønne plan "Energiewende".

Den anden højspændingsforbindelse etableres sammen med den allerede planlagte forbindelse og forventes at blive taget i brug i 2027.

»Det samlede Suedostlink-projekt er blandt NKTs største ordrer nogensinde og understreger vores rolle som en nøglepartner i den grønne omstilling af Tyskland, siger Alexander Kara, direktør i NKT, om ordren.

Begge højspændingsforbindelser er langdistanceforbindelser i Tyskland, der skal transportere vedvarende energi fra de nordlige dele af landet til de sydlige dele.

Læs også: Bavarian banker frem efter tysk ordre

Læs også: Bavarian om vaccine-henvendelser: " Du kan selv regne ud, at det formenligt er mange lande"

.\˙ MarketWire