Det ser ikke just godt ud for de amerikanske tech-aktier denne fredag eftermiddag.

Det teknologitunge Nasdaq 100-indeks er nede med 2,6 pct., og der bliver delt kurstæsk ud til flere AI- og chipkæmper.

Udviklingen sker efter en række skuffende regnskaber fra flere af de største teknologikæmper som Alphabet, Intel, Amazon og Sandisk. 

Det gør investorerne nervøse for udviklingen i selskaber med relation til AI-temaet.

»Der er meget frygt og bekymring,« understreger Benjamin Bjerre som reaktion herpå.

Han er investeringschef i teknologifonden Techwave, der i dag falder med 6 pct..

»Det er pessimistisk lige nu, men i bund og grund synes jeg ikke, at der er så meget nyt i det,« siger han.

Læs også: Bank med ny forudsigelse: Så meget kan Novo-aktien falde det kommende år

Tech-investoren påpeger, at der ikke skal meget til, før tingene vender, hvad angår tech-aktier.

»Sådan er det bare at have med teknologi at gøre. Udsving og volatilitet er hverdag. Det er ikke for alle,« siger Benjamin Bjerre.

Han fastholder troen på den fundamentale udvikling i selskaberne. Den er der i hans optik på ingen måde rokket ved.

Noget af usikkerheden omkring aktierne kan ifølge ham også skyldes makroforhold, fortsat enorme investeringer til AI-udbygningen, som han desuden ser som en positiv indikation, og et snarligt midtvejsvalg.

»Der skal ikke meget til, at pendulet vender den anden vej. Men det er klart, at risikoen og frygten i markedet er massiv lige nu,« siger han.

Læs også: Tidligere topminister styrer mod vild præmie i Aktiespillet: 'Jeg har været heldig. Svineheldig'

Læs også: Det har været en af de bedste aktier på den norske børs, og nu er der opstået en frisk mulighed, mener forvalter. Han ser en mulig kurstrigger om hjørnet

Millionærklubben

En omgang blandede regnskaber fra AI- og tech-sektoren får endnu engang investorerne til at frygte udviklingen i temaet. Heldigvis er der dog masser af andre investeringsmuligheder at kaste sig over. Millionærklubben ser på sagerne og svarer på spørgsmål fra lytterne med Lau Svenssen og Michelle Nørgaard i studiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel