Henter kommentarer

Dansk it-aktie kollapser: Private stormer mod udgangen


 

For anden dag i træk er softwareselskabet Cbrain i vælten med et større kursfald til følge. Efter en times handel er aktien nede med mere end 11 pct.

Data fra finanstjenesten Bloomberg indikerer, at det primært er mindre private investorer, der dumper den ellers højtflyvende danske aktier. Særligt børsmægleren Nordnet, der stort set kun servicerer private investorer, er nemlig aktiv på salgssiden. Samtidig er det den amerikanske storbank Morgan Stanley, der samler aktierne op på markedet.

Læs også: Storbank om dansk folkeaktie: Hæver kursmål efter "imponerende" udvikling

Nedturen tog fart allerede fra starten af ugen, hvor den mandag faldt med omkring 10 pct. Selskabet var ellers taget på charmeoffensive blandt større investorer på et roadshow arrangeret med hjælp fra Danske Bank i fredags.

I de seneste tre handelsdage har Cbrain mistet 22 pct. af markedsværdien. Torsdag i sidste uge var selskabet således 9,52 mia. kr. værd. Tirsdag formiddag er markedsværdien nede på 7,41 mia. kr. - et tab på godt 2 mia. kr. til investorerne på få dage.

Cbrain har ikke selv offentliggjort kurspåvirkende nyheder via fondsbørsmeddelelser.

Læs også: Danske aktier klarer sig ualmindeligt godt

Læs også: Aktieanalytiker: Ser stor optimisme hos Pandora