Henter kommentarer

Dansk It-gigant slår forventningerne


 

Den danske IT-virksomhed, der laver it-systemer til finanssektoren, SimCorp er kommet med andet kvartalsregnskab fredag morgen.

I andet kvartal af 2023 har Simcorp et driftsresultat målt på EBIT på 15,2 mio. euro, hvilket slår analytikernes forventninger på 12,9 mio. euro, ifølge data fra Bloomberg.

Deres omsætning for periode lander på 131,6 mio. euro. Her havde analytikerne forventet 128,3 mio. euro.

Fremgangen skyldes en stærk omsætningsvækst og en kontrolleret omkostningsudvikling, skriver SimCorp

Læs også: Storaktionær i Simcorp køber op: Kan potentielt blokere for afnotering

Simcorp fastholder deres forventninger til helåret 2023. De forventer en vækst i salget på 12-17 pct. og en EBIT-margin på 21-24 pct.

Den 27. april indgik SimCorp og Deutsche Boerse en aftale om, at Deutsche Boerse opkøber alle SimCorp-aktier til en kurs på 735 kr. pr. aktie. 

Den forlængede tilbudsperiode udløber den 19. september 2023, og Deutsche Boerse har meddelt, at alle myndighedsgodkendelser forventes at være på plads inden da, fremgår det af regnskabet.

Læs også: Sådan er det gået danske privatinvestorer i år

Administrerende direktør i SimCorp, Christian Kromann udtaler til regnskabet: 

»I andet kvartal af 2023 så vi en fortsat solid vækst. Købet af nye platformskunder samt store SaaS-migreringsaftaler eksemplificerer styrken af vores SaaS-værdiforslag. Efterhånden som vores transformation accelerer forbliver vi fokuseret på løbende at investere for at forbedre vores tilbud på tværs af segmenter og driftsmodeller for at drive langsigtet og bæredygtig vækst.«

Læs også: Nordnet: Stemningen har ændret sig blandt Vestas-investorerne

Læs også: Aktien stiger 121 pct. - investorer køber stort ind efter kursfald