Dansk kæmpe i pludseligt fald: Det er der sket

DSV-aktien dykkede pludseligt med 2,5 pct. på børsen tirsdag.
Faldet kommer i kølvandet på, at den danske logistikkæmpe DSV angiveligt har været mål for et cyberangreb mandag.
Det skriver Ingeniøren.
Hackergruppen Coinbasecartel påstår på nettet, at gruppen har udført et succesfuldt angreb mod logistikkæmpen.
DSV vil hverken be- eller afkræfte påstanden overfor mediet.
Investorerne reagerede lynhurtigt på nyheden om, at DSV har været mål for et hackerangreb.
Dagens kursbevægelse er meget relateret til nyhedsstrømmen deraf, lyder det fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.
Han peger på, at der kan ligge flere ting til grund for, at investorerne reagerer.
»Skulle der være nogen, som er kommet ind i virksomheden, så kan de stjæle data, som de kan forsøge at afpresse med,« siger investeringsøkonomen.
Det vil betyde, at logistikkæmpen i en periode nok bliver nødt til at teste systemer af og sikre dem. Det koster ressourcer og penge, vurderer han.
Samtidig er investorerne i forvejen spændte på, hvordan det går med integrationen af storopkøbet DB Schenker.
DSV aflægger regnskab den 23. oktober, hvor de kan få indblik i, hvordan det går.
»Det ville være meget overraskende, hvis de igen kommer ud at siger, at de er lidt bagud,« lyder det fra Per Hansen.
Han forklarer videre, at den nervøsitet også kan spille ind på dagens kursreaktion.
DSV-aktien har rettet sig igen kort efter dykket.
Læs også: Stort finanshus spår kæmpe kursstigning for Rheinmetall
Læs også: Stort finanshus om dansk aktie: Den kan blive 3000 kr. værd
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Genialt: Det her kort skal du have

Cheføkonom: Derfor er der ikke en boble – endnu

Stor guide: 57 geniale gaver
