Henter kommentarer

Dansk kapitalforvalter satser på ny aktie


Forsikringsselskab skal agere »forsvarsspiller« i kapitalforvalterens portefølje.

I et uroligt aktiemarked har MW Compounders købt en aktie, som kapitalforvalteren kalder en »forsvarsspiller«.

Det drejer sig om forsikringsselskabet Lancashire, som er børsnoteret i London.

Læs også: Storbank om Bavarian: Ser fordobling af aktiekursen - kursmål løftet til 480 kr.

»Selskabet nyder godt at stigende priser på forsikringspræmier. De stigende renter giver også mulighed for bedre investeringsafkast. Lancashire er endnu en forsvarsspiller til holdet i en usikker tid,« skriver MW Compounders i en meddelelse.

Kapitalforvalteren forklarer, at forsikringsselskabers indtjening historisk har lav sammenhæng med konjunkturerne, og derfor kan den betegnes som en defensiv aktie.

Det er dog ikke den eneste grund til at købe op i selskabet ifølge MW Compounders.

Læs også: Chefstrateg frygter risikoen: Det kan have 'uforudsete konsekvenser'

»Det er i sig selv en god investeringscase og den kunne også sagtens være kommet i porteføljen, selv hvis konjunkturudsigterne havde været mere lyse,« skriver MW Compounders.

I en video på MW Compounders YouTube-kanal forklarer foreningens porteføljeforvalter, Johannes Møller, at Lancashire historisk set har udbetalt høje udbytter i år med gode overskud.

Derudover viser MW Compounders værdiansættelsesmodel et godt potentiale i Lancashire-aktien.

Lancashire-aktien har tirsdag eftermiddag en kurs på 539 britiske pund.

Læs også: Novo står til at blive ramt af ny lov

Læs også: Garvet investor: Det er en gave at miste penge