Ét energiselskab er at finde blandt MW Compounders investeringer – norske TGS.
Det fortæller de to mænd bag investeringsforeningen MW Compounders, Dan Wejse og Johannes Møllers i Millionærklubben tirsdag morgen.
Selskabet laver seismiske undersøgelser til olieindustrien, hvilket for tiden er en god forretning, forklarer Johannes Møller
»I øjeblikket bader olieselskaberne sig i penge, og de kan se, at deres produktion falder, fordi de ikke har investeret nok i at udvinde nye fælder. Så de kontakter selskaber som TGS for at få data, så de ved, hvor de skal bore efter nye fælder,« siger han og tilføjer:
»Vi har cirka 4,5 pct. i TGS, fordi den er steget så meget i år.«
Aktien er steget med 61 pct. over det seneste år.
Normalt er MW Compounders ellers ikke så glade for at investere i olieselskaber.
»Vi er ikke helt vilde med traditionelle olieselskaber, fordi de har samme problemer som teleselskaber og forsyningsselskaber – De binder utrolig meget kapital. Det vi godt kan lide ved TGS er, at de ikke binder ligeså meget kapital, og historisk er ret gode til at tjene penge og sende nogen af dem ud til aktionærerne,« beskriver Johannes Møller.
Læs også: Investorer: Her er vores nye 'angrebsspiller'
Læs også: Børshus om C25-aktie: Den er for dyr
