Henter kommentarer

Dansk medicoaktie i bemærkelsesværdig stigning


Det danske medicoselskab Ambu går frem med over 7 pct. en times tid inde i onsdagens handel

C25-selskabet kom med regnskab for første kvartal tirsdag morgen.

Oven på regnskabet har storbanken JP Morgan været ude og løfte deres anbefaling af Ambu-aktien til 'neutral' mod tidligere 'undervægt.' Kursmålet har de på samme tid løftet til 59 kr. mod tidligere 52 kr.

På trods af løftet så indikerer storbankens kursmål stadig et dyk på 51 pct. fra Ambus lukkekurs tirsdag på 121,2 kr.

Derudover har DNB hævet deres kursmål til 138 kr. fra 130 kr. og fastholdt sin køb-anbefaling oven på regnskabet, mens Danske Bank har hævet deres kursmål til 130 kr. fra 125 kr. samt fastholdt deres hold-anbefaling. 

I regnskabet løftede Ambu sløret for en række nøgletal, der ramte lige på analytikernes forventninger. I samme omgang fastholdt selskabet forventninger til 2024. Du kan blive endnu klogere på regnskabet her

Investorerne reagerede på regnskabet tirsdag ved at sende aktien ned med 0,8 pct.

Siden årets start er Ambu-aktien oppe med knap 22 pct.

Læs også: Dansk medicinalselskab rammer over forventningerne

Læs også: Storbank forudser massive aktiestigninger