Henter kommentarer

Dansk medicoselskab med opjustering: Aktien stiger markant


Det danske medicoselskab Chemometec har onsdag eftermiddag annonceret, at selskabet hæver sine finansielle forventninger til omsætning og driftsresultat for regnskabsåret 2024/2025.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

Chemometec-aktien stiger med omkring 4 pct. i skrivende stund oven på meddelelsen.

Selskabet forventer nu at omsætte for mellem 445 og 460 mio. kr., hvilket tidligere var 435-450 mio. kr.

Driftsresultatet forventes også at lande højere. Chemometec venter nu at tjene mellem 222 og 230 mio. kr. 

Det er en smule højere end det tidligere udmeldte, som var mellem 216 og 223 mio. kr.

Chemometec aflægger regnskab for første kvartal den 7. november. Aktien er det seneste år steget med 15 pct.

Chemometec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling.

Læs også: Medicoselskab annoncerer købstilbud på belgisk selskab

Læs også: ATP-investering fortsætter kamp om overlevelse: Vil fyre 400 ansatte