Henter kommentarer

Dansk næstformand sælger C25-aktier for millioner


Et tocifret millionbeløb.

Det er, hvad næstformanden i Demants bestyrelse, Niels Jacobsen, har indkasseret ved at sælge 100.000 aktier i høresundhedskæmpen for knap 36,7 mio. kr. i alt. Det viser en meddelelse til fondsbørsen.

Demant producerer høreapparater og udstyr til diagnosticering af høretab, og Niels Jacobsen var i et kvart århundrede topchef for selskabet, indtil den nuværende direktør Søren Nielsen tog over i 2017.

Niels Jacobsen sidder i dag som administrerende direktør i William Demant Invest. Investeringsselskabet er hovedaktionær i Demant med en ejerandel på mellem 55-60 pct.

Foruden tilknytningen til Demant, så sidder 66-årige Niels Jacobsen også med om bestyrelsesbordet i tyske About You samt Jeudan og Össur. William Demant Invest er aktionær i de to sidstnævnte selskaber.

Demant-aktien falder med knap 3 pct. i handlen onsdag til kurs 356 kr.

Niels Jacobsen solgte sine aktier til en gennemsnitskurs på 366,62 kr.

Læs også: Dansk aktie bedst i Europa

Læs også: Aldrig set højere: Så mange penge har danskerne stående i aktier