Donald Trumps sociale medie, Truth Social, agerer i strid med menneskerettighederne, og derfor skal man holde sig langt væk fra selskabet bag.
Sådan lyder den kontante melding fra den danske pensionskasse AkademikerPension, som har valgt at ekskludere al handel med aktien i Trump Media & Technology Group.
Læs også: eToro: Er Gamestop hype eller holdbart?
»Ud fra offentlige opslag på Truth Social er det tydeligt, at TMTG’s aktiviteter er forbundet med væsentlige negative indvirkninger på menneskerettighederne i strid med blandt andet FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder,« siger investeringsdirektør i AkademikerPension, Anders Schelde.
Det er særligt graden af Truth Socials bidrag til »udbredelsen af misinformation og destabiliseringen af demokratiske valgprocesser,« som får AkademikerPension til at ekskludere selskabet.
»Risikoen forbundet med dette selskab er for stor. Og muligheden for at påvirke selskabets adfærd gennem dialog er for lille, da selskabet tjener et politisk formål, som ikke flugter med en ændring af den nuværende adfærd,« lyder det fra AkademikerPension.
Pensionskassen understreger, at de aldrig har ejet aktier i ekspræsidentens selskab, og med ekskluderingen står det klart, at hverken AkademikerPension eller forvaltere, som handler på vegne af kassen, kommer til at købe aktien i fremtiden.
Donald Trumps sociale medie blev børsnoteret i marts. Siden da er aktien faldet 37 pct.
Læs også: Strategens bedste bud: Her er 5 mulige vinderaktier
Læs også: Sådan tilpasser online casinoer sig kryptovaluta som betalingsmetode


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner