Den danske pensionskasse AkademikerPension planlægger at træde helt ud af amerikanske statsobligationer inden månedens udgang, skriver Bloomberg. 

Det skyldes, at man frygter at Trumps politik skaber en kreditrisiko, der betyder, at USA ikke er i stand til at betale lånet med renter tilbage.

»USA er grundlæggende ikke en god kredit, og på lang sigt er den amerikanske stats finanser ikke holdbare,« udtaler Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension, til Bloomberg.

Derudover spiller Trumps aggressive facon om overtagelse af Grønland også ind i overvejelserne fortæller investeringsdirektøren til mediet. 

Pensionskassen ejede ved udgangen af 2025 amerikanske statsobligationer for 100 mio. dollar, skriver mediet. 

AkademikerPension er den seneste i rækken af danske pensionskasser, der nedbringer deres beholdning af amerikanske statsobligationer. 

Selvom beløbene er en dråbe i havet på det amerikanske marked, markerer frasalgene et vigtigt symbolsk skridt i den nuværende politiske situation. Ifølge mediet viser det nemlig, at store investorer genovervejer, hvad de ser som en sikker havn for deres penge.

Lærernes Pension og PFA har såldes også reduceret sine beholdninger, ifølge Bloomberg. 

Læs også: Denne gruppe aktier har haft den bedste start i næsten 40 år: Nogle er steget med over 150 pct.

Læs også: Storbank: Disse aktier kan tjene stort på ny flaskehals i AI-kapløbet

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Bitte Rossau