Torsdag holder det britiske energiselskab BP generalforsamling, og her er bestyrelsesformanden på genvalg.
Men det bliver ikke med Sampensions stemmer, at formanden Albert Manifold bliver genvalgt.
Sampension mener, at BP har bevæget sig i den forkerte retning i de seneste år, hvor der er blevet skruet ned for fokus på klimaområdet.
»Det er en bekymrende udvikling,« siger Jacob Ehlerth Jørgensen, der er ESG-chef i Sampension.
Jacob Ehlerth Jørgensen arbejder med ansvarlige investering gennem aktivt ejerskab hos pensionskassen. PR/Sampension
Derfor kan den danske pensionskasse ikke stå inde for Albert Manifold.
»Vores beslutning bunder i bekymringer omkring ledelse og ansvarlighed i BP - herunder at de tidligere klimamålsætninger er blevet nedskaleret, og at der mangler åbenhed om selskabets investeringsbeslutninger,« siger Jacob Ehlerth Jørgensen.
BP beskæftiger sig med at finde nye oliefelter samt raffinere olie og gas.
Sampension havde ved årsskiftet en position på 92 mio. kr. i det britiske selskab.
Der er masser af forskellige input til markederne denne onsdag formiddag. Et friskt regnskab fra Nordea er landet fra morgenstunden, mens der i aften lander friske tal fra softwarekæmpen ServiceNow og tech-kometen Tesla. Vi kigger på tallene og varmer op til de friske meldinger i dagens podcast. Derudover blev våbenhvilen mellem Iran og USA forlænget på ubestemt tid - også selvom Iranerne her til morgen har angrebet et containerskib, og der ikke er udsigt til nye møder mellem parterne. Panelet diskuterer, hvad der er op og ned på situationen - og hvor det efterlader investorerne. Endelig vender vi hvad der skete under tirsdagens høring af præsident Trumps valg som den kommende centralbankchef i USA, Kevin Warsh. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj. Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank er med på en telefon. Vært: Adam Geil