Første kvartal er gået bedre end ventet for rederiet DFDS, og derfor opjusterer selskabet nu sine forventninger til året.

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag, der er kommet, efter børsen lukkede i Danmark.

DFDS venter, at driftsresultatet målt på EBIT lander på mellem 1.000 og 1.400 mio. kr. Tidligere har selskabet meldt ud, at man ventede et driftsresultat på mellem 800 og 1.100 mio. kr.

Rederiet driver et transportnetværk i og omkring Europa, og det er især rutenetværket i Middelhavet, der har overrasket positivt, ifølge børsmeddelelsen.

DFDS-aktien er steget med 41,6 pct. det seneste år, og lukkede tirsdag oppe med 5,6 pct.

Det danske rederi kommer med regnskab for første kvartal den 5. maj klokken 7.30.

Læs også: USA's Iran-blokade: Ekspert forudser 'hyperinflation' og økonomisk kollaps

Læs også: Analytikere ændrer kursmål på C25-aktie: Så meget tror de, aktien kan stige

Millionærklubben

Den internationale regnskabssæson bliver for alvor skudt i gang tirsdag, og Millionærklubben diskuterer i dag, hvor man som investor skal holde fokus de kommende uger. For kan vi overhovedet bruge en frisk indtjeningsrapport til noget, når effekterne af krigen i Mellemøsten endnu ikke viser sig fuldt ud? Det spørgsmål - og meget mere - diskuterer dagens panel, der består af investor Henrik Drusebjerg og klubbens faste porteføljeforvalter Lau Svenssen. Vært: Adam Geil