Henter kommentarer

Dansk rigmand køber massivt op i dansk selskab - aktien stiger

Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Den danske milliardær Henrik Lind har øget sin ejerandel i det danske firma Huscompagniet.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Mere nøjagtigt er det Henrik Linds selskab, Lind Value II ApS, der nu ejer 4.350.165 aktier i selskabet.

Det svarer til 20,04 pct. af den samlede aktiekapital i Huscompagniet.

Aktien i Huscompagniet stiger torsdag op mod 4 pct.

Henrik Lind er en jysk erhvervsmand, der blandt andet har tjent en god sum af sine penge på energihandel.

Henrik Linds vej til at kunne kalde sig milliardær startede i 2004 i Aarhus, hvor han stiftede energihandelsselskabet Danske Commodities.

Det skulle blive det første selskab af sin slags i Aarhus, som der senere kom mange flere af. Det har i dag givet Aarhus kælenavnet: Silicon Valley of Energy Trading.

Danske Commodities blev til en bragende succes med milliardoverskud og millionlønninger, hvilket førte til, at selskabet blev solgt til norske Equinor for 3 mia. kr. i 2019, skriver Berlingske.