Henter kommentarer

| Opdateret

Dansk rigmands aktieinvesteringer dykker i værdi


Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen kan ende med at få et dyrt 2022 med de store fald, der allerede har været i hans mest værdifulde aktieinvesteringer.

Bestseller-ejeren har store aktieposter i flere selskaber, blandt andet i de børsnoterede modevirksomheder Asos, Zalando og About You, hvis aktier henholdsvis er dykket med 69 pct., 67 pct. og 65 pct. alene i år.

Det skriver Finans.

Virksomheder som disse der tjener på nethandel kan mærke, at forbrugernes privatøkonomi er presset, forklarer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

»Forbrugerne køber færre 'fysiske ting' og flere oplevelser og services post covid-19. Det er noget af det, som over en periode vil give A.P. Møller Mærsk mindre at transportere og medføre væsentlig lavere fragtrater. Det har også haft en større betydning for blandt andet onlinehandel af tøj,« skriver han i en kommentar til Finans.

Læs også: Tiltag på vej: Det europæiske energimarked 'fungerer ikke længere'

Tidligere her på Euroinvestor har vi skrevet om, at lige præcis denne slags forbrugeraktierne er konjunkturfølsomme, og dermed rammes hårdt, når priserne stiger.

»Forbrugeraktierne har været massivt under pres i år. Når forbrugerne mærker stigende renter og priser, så stjæler det af den disponible indkomst, og der bliver mindre til andet forbrug,« udtalte Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, til Euroinvestor.

Læs også: Ikke set siden 9/11: Professionelle dropper aktier

Læs også: Russiske obligationer er tilbage – og de rives væk