Henter kommentarer

Dansk robotselskab skifter ud i bestyrelsen

André Fehrn, Shape Robotics.
André Fehrn, Shape Robotics. Foto: Pr/Shape Robotics
Vis mere

Det mindre danske robotselskab Shape Robotics, der udvikler robotter til læringsformål i blandt andet folkeskolen, har skiftet ud i bestyrelsen. 

Det skriver selskabet i en meddelelse tirsdag morgen. 

Således udtræder tidligere bestyrelsesformand Jeppe Frandsen af bestyrelsen for at »bruge mere tid på personlige anliggender«, ifølge meddelelsen. 

Bestyrelsen vil herefter bestå af Andre Reinhard Fehrn, der er bestyrelsesformand, Aurel Nețin, Helle Rootzén og Martin Kjær Hansen. 

»Bestyrelsen og direktionen udtrykker deres dybfølte taknemmelighed for hr. Frandsens værdifulde bidrag og urokkelige engagement i Shape Robotics’ mission og langsigtede vækst. Vi ønsker ham alt det bedste i dette nye kapitel,« skriver selskabet i meddelelsen. 

Shape Robotics-aktien har haft nogle store udsving i løbet af 2025, hvor kursen på et tidspunkt har været tæt på 21 kr., men nu er nede i 15,5 kr. Det er på samme niveau som ved årsskiftet. 

De seneste tolv måneder er Shape Robotics-aktien dog faldet med 43 pct.