GomSpace har tirsdag modtaget en ordre på 34 mio. svenske kr., hvilket svarer til 23 mio. danske kr.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse tirsdag.

Ordren omfatter satellitplatform-kits, der er designet til at reducere kompleksiteten af system integrationen, ifølge meddelelsen.

GomSpace har tidligere modtaget ordre fra den unavngivne kunde.

»Langsigtede partnerskaber med vores kunder bekræfter den værdi, vi leverer, samt pålideligheden af vores delsystemer,« lyder det fra Jane Rygaard, der er chef for Product Business Unit.

GomSpace-aktien har ikke reageret synderligt på nyheden.

Læs også: Børshus ser mere potentiale i dansk folkeaktie: Så meget kan den stige

Læs også: Strateg om Mærsk-opjustering: Wauw!

Millionærklubben

Det har været absolut glimrende at have japanske aktier i porteføljen det seneste år, men hvor længe holder opturen? Millionærklubben ser nærmere på “solens rige”, tjekker de toneangivende aktier og debatterer, om der er mere at komme efter med tekniske analytiker Lars Persson og aktiechef i Sampension, Philip Jagd. Hør også, hvad panelet mener om det generelle marked og prisfastsættelserne på de store, globale markeder. Vært: Bodil Johanne Gantzel