Henter kommentarer

Dansk selskab afslører nye tal - aktien stiger markant


Det danske selskab Chemometec har tirsdag morgen afsløret foreløbelige tal for omsætningen i regnskabsåret 2023/24. 

Kort efter stiger ChemoMetec-aktien med 6,1 pct. i dagens børsåbning. 

De foreløbelige tal viser at omsætningen for regnskabsåret lander på 407,4 mio. kr., mod 442,3 mio. kr. i det seneste regnskabsår 2022/23. Det er et fald på lige knap 8 pct., hvilket dog er på linje med de senest udmeldte forventninger til året fra d. 8 maj 2024. 

Læs også: Så meget har stjernespiller tjent på sine aktier

Selskabet fastholder dog sine forventninger til driftsindtjeningen (EBITDA) for regnskabsåret som lyder på mellem 185-200 mio. kr. 

ChemoMetec er et dansk selskab, som udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling. Aktien har klaret sig særdeles godt siden sin børsnotering og var i 2021 over kurs 1000. Siden har selskabet dog haft det svært på børsen, blandt andet på grund af mange udskiftninger i ledelsen. 

Det seneste år er ChemoMetec-aktien således faldet med 35 pct. 

Selskabet præsenterer sin endelige årsrapport d. 11 september 2024, hvor omsætningen vil blive uddybet yderligere, fremgår det.