Henter kommentarer

Dansk selskab ramt af modvind - melder nyt ud


Det danske porebetonselskab H+H International har været ramt af gevaldig modvind i Storbritannien.

Således har en myndighedsinspektion registreret et problem på H+Hs produktionsanlæg i Borough Green, som ikke lever op til britiske myndigheders krav. Som følge heraf har selskabet fået inddraget sin certificering, hvilket betyder at produktionen på anlægget er stoppet indtil videre, fremgik det af en meddelelse fredag.

Mandag aften har det danske selskab sat flere ord på den aktuelle situation i en børsmeddelelse. 

H+H venter, at lageret er tømt inden ugens udgang, men præcis hvornår selskabet kan genstarte sin produktion i Borough Green, er fortsat uklart.

»Indtil der er etableret en plan for løsning af problemet, er det ikke muligt at estimere, hvornår produktionen kan genoptages. Som følge af det kan den samlede økonomiske påvirkning af lukningen af produktionen ikke estimeres på nuværende tidspunkt,« lyder det videre fra selskabet, der tilføjer, at de vil komme med flere opdateringer om den økonomiske påvirkning, så snart det er muligt.

H+H-aktien lukkede i et fald på 3,3 pct. i gårsdagens handel. De seneste tre måneder lyder fremgangen på 33,6 pct.

Læs også: 

Læs også: