Henter kommentarer

Dansk sparekasse fyrer

Sparekassen Sjælland Fyn har i dag sagt farvel til 5 pct. af medarbejderne.

21 er fratrådt i dag, mens 8 står over for kommende pensioneringer og stillingsbortfald.

Det oplyser sparekassen i en børsmeddelelse.

Reduktionen af medarbejderstaben sker som et led i at spare 45 mio. kr.

»De gennemførte medarbejder- og omkostningsreduktioner er udtryk for, at sparekassen hele tiden arbejder med at trimme forholdet mellem indtægter og omkostninger,« lyder det fra administrerende direktør Lars Petersson i meddelelsen.

Han tilføjer:

»Virkeligheden er, at aktivitetsniveauet – særligt på boligområdet – er langt lavere end de senere år. Herudover har vi hurtigere end forventet eksekveret på en lang række teknologiske effektiviseringer jf. vores strategi. Det betyder, at vi kan drive sparekassen mere effektivt og tager nu et aktivt og væsentlig skridt for at opfylde den udmeldte målsætning om at bringe omkostningsprocenten under 50.«