Astralis-aktien falder med over 4 pct.

Det sker efter et nederlag torsdag på 2-0 til NiP i en vigtig kvalifikationskamp. Det danske e-sportshold Astralis misser dermed Majoren, som er verdens største turnering for skydespillet Counter Strike. Det skriver TV 2.

Astralis er et af de største navne indenfor e-sport, og de er det eneste hold, som har vundet Majoren fire gange. De seneste år har dog været svære for det danske hold.

Det ærgrer holdets sportsdirektør, Kasper Hvidt.

»Det er supertungt. Det gør, at vi for anden gang i træk ikke kommer til en Major. Vi er selvfølgelig skuffede,« siger Kasper Hvidt til TV 2 efter kampen.

Aktiekursen har heller ikke præsterede det seneste år, hvor værdien er faldet med over 45 pct. Da Astralis blev børsnoteret tilbage i 2019, var det til en kurs på 8,95 kr. Torsdag er aktien faldet til en kurs på 1,81 kr.

Læs også: FLSmidth-aktien brager op – chefhandler peger på mulig årsag

Læs også: Norsk børshus anbefaler at købe dansk bankaktie – ser over 50 pct. potentiale