Dansk topboss advarer: Det kan blive reel militær konflikt


Geopolitik og den stigende uro udgør en af de største risici for handelsvirksomheder, og det er det seneste år blevet slået helt og aldeles fast.
Sådan lyder det i de indledende bemærkninger fra Robert Mærsk Uggla, bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk, på selskabets virtuelle generalforsamling tirsdag eftermiddag.
Læs også: Lau Svenssen sælger ud af Mærsk: Her er min nye satsning
- Krigen i Ukraine og en voksende konflikt mellem USA og Kina har haft stor betydning for handelspolitikken. Fra et virksomhedsperspektiv har den russiske invasion gjort det klart, at geopolitik kan blive reel militær konflik, som udløser omfattende usikkerhed i forsyningskæderne, siger han fra talerstolen.
Her peger han særligt mod Taiwan ud for Kina, som fokus for alvor er blevet rettet mod.
Læs også: Mærsk tjente mere end 23 mio. kr i timen i 2022
- Et resultat er, at den geopolitiske diskussion om Taiwan er rykket øverst op på dagsordenen for alle, der er involveret i global logistik, siger han.
Det betyder, at såkaldt "friendshoring", hvor man handler med dem, man deler værdier med, bliver mere udbredt. Og det er en trussel mod både handelsvirksomhederne og det internationale samfund.
Læs også: Dansk aktie kaldes verdens billigste - det mener analytikerne om Mærsk
- Hvis historien er noget at gå efter, så er handelsrestriktioner og handelskrige kun noget, der øger riskoen for militære konflikter. Også for cyberkonflikter, som Mærsk tidligere har gjort sig erfaringer med, siger Robert Uggla.
- Jeg forstår godt konceptet, men jeg tror, der er en stor risiko forbundet med at sige, at nu vil man ikke handle med et andet land, og så bliver det hele mere sikkert. Jeg tror, at det er præcis omvendt, uddyber han.
Se listen: Novo Nordisk er blandt de 20 største i verden
Derfor mener han også, at det er vigtigt, at USA og Kina fortsat handler med hinanden, ligesom det er vigtigt for Europa og Kina at fortsætte samhandel.
- Min fundamentale tro er, at vi skal arbejde sammen international og handle samle, siger han.
EKSPORT UD AF KINA FORTSAT HØJ
Ifølge topchef Vincent Clerc er emnet blevet mere en tendens, fordi det fylder mere i hovedet og i den politiske debat efter Ruslands invasion af Ukraine.
- Det var et "wake up call" for mange, siger han.
Han maner dog samtidig til ro, da handlen ud af Kina fortsat er meget høj.
- Der er aldrig blevet eksporteret så meget ud af Kina, som der blev sidste år, siger Vincent Clerc.
I sidste ende er det dog op til virksomhederne at afgøre, hvor de vil have produceret og fragtet deres varer fra, og så vil Mærsk følge efter.
- Hvis nogen flytter deres produktion fra Kina til Vietnam, så skal vi jo transportere det derfra i stedet, lyder det fra topchefen.
.\˙ MarketWire