Henter kommentarer

Dansk topchef færdig - børskæmpe skifter ud i toppen

Foto: Daniel Karmann
Vis mere

Den danske topchef Kasper Rørsted er færdig som topchef for sportsgiganten Adidas.

Bestyrelsen er blevet enige med Kasper Rørsted om, at der skal nye kræfter til i spidsen for den tyske børskæmpe.

Det oplyser Adidas i en fondsbørsmeddelelse.

»Efter tre udfordrende år, der var præget af de økonomiske konsekvenser af covid 19-pandemien og geopolitiske spændinger, er det nu det rigtige tidspunkt at begynde en topchef-overgang og bane vejen for en genstart,« lyder det fra bestyrelsesformand, Thomas Rabe.

Kasper Rørsted får dog pæne ord med på vejen.

»I løbet af sin tid siden 2016 har han placeret virksomheden strategisk  og fremskyndet dens digitale transformation.« understreger Thomas Rabe.

Kasper Rørsted forbliver topchef for Adidas frem til 2023, hvor hans afløser ventes at overtage posten.