Ringkjøbing Landbobank lander et resultat efter skat på 616 mio. kr. i første kvartal af 2025, hvilket er helt uændret i forhold til samme periode sidste år.

Det fremgår af bankens regnskab, der er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Omkostningerne er dog steget med 5 pct., mens indtjeningen per aktie ligeså er steget med 5 pct. og udgør 24,5 kr. i kvartalet

Forventningerne til resultatet efter skat for 2025 fastholdes på 1,8 - 2,2 mia. kr.

I samme omgang igangsætter Ringkjøbing Landbobank et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr.

Aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr. svarer til omkring 3,08 pct. af hele selskabets markedsværdi.