Den danske vindmøllekæmpe Vestas er i tirsdagens børshandel under pres, efter den amerikanske præsident har skabt ny usikkerhed om statslig støtte til vedvarende energiprojekter.

Donald Trump har mandag fortalt finansministeriet og indenrigsministeriet i USA, at de to ministerier skal styrke bestemmelserne i hans store lovpakke 'One Big Beatiful Bill Act', som rammer skattefradrag til sol- og vindenergiprojekter i USA.

Den nye lovpakke stopper skattefradrag til projekter, der ikke er gået i gang, efter 2026, mens projekter, der er i gang, skal være serviceklar i slutningen af 2027. Tidligere ville sol- og vindmølleprojektudviklerne modtage en 30 pct. skatterabat frem til 2032, skriver Reuters.

I en præsidentiel ordre kalder Donald Trump vedvarende energikilder for upålidelige, dyre, fortrængende for mere pålidelige energikilder, afhængig af forsyningskæder fra udlandet og skadelige for naturen og elnettet.

Vestas står for levering af vindmøller til havvindmølleprojektet i New York kaldet Empire Wind, der tidligere har været i karambolage med Trump-administrationen.

Den danske vindmøllegigant skal ifølge Berlingske leverer 54 vindmøller i 2026 og 2027, som skal stå ud for øen Long Island.

Det er første gang, at Vestas skal levere havvindmøller til det amerikanske marked, skriver mediet.

Læs også: Nyt angreb i Det Røde Hav sender dansk rederiaktie i vejret

Læs også: Stort finanshus skruer op for potentialet i C25-kæmpe: Så meget kan den stige

Podcast

Chefanalytiker peger på 'afgørende' regnskaber

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann