De danske aktiekurser styrtdykker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har svunget med toldhammeren.

Blandt verdensborgerne har det skabt en usikkerhed for fremtiden, hvilket har forvandlet aktievejret til et stormfuldt et af slagsen.

Sådan lyder vurderingen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet:

»Der er 'red alert'. Det her er meget dramatisk. Der er tale om stærk storm, lige under orkanstyrke. Men når kulminationen sker på tirsdag, hvor toldene træder i kraft, kan der meget vel komme orkan,« siger Per Hansen til B.T.

Kurserne for Mærsk og DSV, der indgår i det danske C25-indeks, er faldet med henholdsvis otte og ti procent, og Per Hansen forstår godt, at danskerne lige nu paniksælger og har det skidt over at se deres formue blive mindre.

»Det hele gør ondt lige nu. På en skala fra 1-10, hvor ti er den værste, ligger vi på en 8,5'er,« understreger han.

Investeringsøkonomen fastslår, at de store ændringer på aktiemarkedet skyldes den usikkerhed, som Trump har bragt til verdenshandlen. Det er en frygt, som sidder i os alle, siger han:

Fredag aften har C25-indekset lidt det næststørste fald nogensinde.

Du kan følge vores aktielive her.