Det var noget af en rutsjebanetur, som de danske aktier kom på onsdag, hvor den amerikanske præsidents tale i Davos skulle sende positive vinde over aktiemarkederne, som ellers var præget af kursfald.
C25-indekset lukker dog alligevel i rødt med et fald på 0,4 pct., men dette kunne være endt værre. De største danske aktier var nemlig helt nede og vende i et fald på 1,3 pct.
Den amerikanske præsident fortalte dog på en konference i Davos, at USA ikke vil bruge militær magt til at overtage Grønland, hvilket fik de finansielle markeder til at ånde et lettelsens suk. Det kan du læse meget mere om her.
Spotlyset fandt også biotekselskabet Genmab i dagens handel, der ender som dagens vinder, mens medicinalkæmpen Novo Nordisk synker til bunds, og ender som dagens taber.
Læs også: Ringkjøbing Landbobank sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram
Onsdag var en god dag på børsen for biotekselskabet Genmab, der stiger med 4,5 pct. i dagens handel.
Stigningen kommer i kølvandet på, at samarbejdspartneren Johnson & Johnson har løftet sløret for, hvor meget kræftmidlet Darzalex har solgt for i fjerde kvartal.
Salget lød på 3,9 mia. dollar, hvilket var over analytikernes forvetning, og det er godt nyt for Genmab.
Biotekselskabet, der beskæftiger sig med udvikling af lægemidler mod blandt andet kræft, får nemlig royalties på salget af Darzalex, som Johnson & Johnson udvikler, fremstiller og markedsfører.
Genmab-aktien er steget med 4 pct. i år.
Læs også: Sølvprisen er steget markant: Det mener storbank, at der vil ske nu
Det var til gengæld ikke dagen for Novo Nordisk, der ender med at falde med -4,0 pct.
Der er umiddelbart ingen selskabsspecifikke nyheder, der giver anledning til faldet, men medicinalkæmpen har ligesom mange andre danske aktier, som henter en stor del af omsætningen fra USA, svunget markant på det seneste.
Novo Nordisk-aktien er steget med 13,2 pct. i år.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Genmab: +4,5 pct.
FLSmidth: +2,8pct.
Ørsted: +2,4 pct.
Demant: +2,1 pct.
Coloplast: +1,6 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
Novo Nordisk: -4,0 pct.
NKT: -1,8 pct.
Ambu: -1,3 pct.
Vestas: -0,7 pct.
Jyske Bank: -0,7 pct.
Læs også: Finansmarkederne ånder lettet op efter Trumps tale
Læs også: Kendt investor angriber pensionskæmpe: 'Idiotisk beslutning'

