Intet ser ud til at kunne stoppe de danske aktier, som nu for tredje dag i træk bliver mere værd.
Det toneangivende danske indeks stiger med 1,3 pct., og det betyder, at indekset er i det højeste niveau siden juli.
»At C25-indekset har ramt sit højeste niveau siden juli, er en sjældent god nyhed for investorer i danske aktier. Siden indekset for 14 måneder siden satte sin seneste rekord, er det gået støt ned ad bakke for danske aktier,« siger Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension. Han tilføjer:
»Og nedturen er vel at mærke sket, samtidig med at globale aktier har været stigende – kun afbrudt af uroen omkring april. Siden starten af oktober har det danske aktieindeks vist bedre takter og er steget mere end de toneangivende europæiske og amerikanske indeks.«
Det er især medicinalaktierne, som trak det danske indeks op i onsdagens handel, og aktien i biotekselskabet Zealand Pharma fik især lufter under vingerne
Læs også: Tysk chipkæmpe i hopla: Aktien flyver op med næsten 12 pct.
Zealand Pharma fortsætter nemlig de positive takter i onsdagens handel, og aktien er oppe med omkring 12 pct. på to dage.
Årsagen til den store stigning skal dog ikke findes i nye meldinger fra selskabet eller roser fra analysehuse. Forklaringen ligger et andet sted.
Stigningen er en del af en større markedstrend, hvor investorerne retter blikket mod medicinalaktier, lyder vurderingen fra chefhandler Mads Zink fra Danske Bank.
Zealand Pharma-aktien blev 4,5 pct. mere værd i onsdagens handel.
Læs også: Aktiechef har købt op i 'presset aktie': Tror den kan stige ved hård vinter
Dagens store taber på den københavnske fondsbørs blev dog industriselskab FLSmidth.
De nye tal fik nemlig ikke investorerne til at klappe i hænderne og sende aktien op. Tværtimod.
I tredje kvartal misser omsætningen, ordreindgangen og driftsresultatet nemlig forventningerne, hvilket du kan læse mere om her.
Samtidig indsnævrer selskabet forventningerne til omsætningen, så denne ventes at lande på omkring 14,5 mia. kr. i 2025. Forventningerne til indtjeningen fastholdes dog.
FLSmidth-aktien falder med 8,5 pct. i dagens handel.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Ørsted: +4,6 pct.
Zealand Pharma: +4,5 pct.
Vestas: +2,9 pct.
Genmab: +2,4 pct.
Novo Nordisk: +2,4 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
A.P. Møller - Mærsk B: -1,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -0,9 pct.
Novonesis: -0,6 pct.
Pandora: -0,6 pct.
Bavarian Nordic: -0,5 pct.
Læs også: Forvalter: Derfor tror jeg stadig på Novo-aktien
Læs også: Renteudsving på menuen, når offentligt ansatte i USA vender tilbage til arbejdet
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

