2026 er blevet skudt i gang med en hel del turbulens på de finansielle markeder, og det har ramt de danske aktier.
Derfor er det også blevet til et negativt afkast på 6,26 pct. for C25-indekset siden nytår. Nogle aktier har dog klaret det bedre end andre. Se listen i bunden af artiklen.
Ser man tilbage på årets første kvartal har den amerikanske præsident Donald Trump været på krigsstien. Først var det Venezuela, der stod for skud, og senere var det Irans tur. Det har skabt stor usikkerhed på de finansielle markeder, hvilket har sendt aktierne ud i nogle markante udsving.
Herhjemme er energiselskabet Ørsted den aktie blandt de store børsnoterede selskaber, som har fået mest gavn af udsvingene.
Ørsted-aktien er nemlig steget med knap 30 pct. i årets første kvartal. Ser man på fem års sigt er Ørsted-aktien dog fortsat nede med 70 pct. grundet flere milliardnedskrivninger og uro i virksomheden.
Her er de 10 bedste C25-aktier i årets første kvartal:
Ørsted +29,3 pct.
FLSmidth +14,3 pct.
Mærsk B +12,5 pct.
Mærsk A +10,5 pct.
ISS +10 pct.
NKT +8,5 pct.
Danske Bank +7,8 pct.
Vestas +7,5 pct.
Jyske Bank +7,2 pct.
Bavarian Nordic +2,5 pct.

