Danske aktier var for alvor i hopla denne torsdag.

C25-indekset, der tæller de mest populære aktier i Danmark, steg med 1,2 pct. i dagens handel.

Vestas-aktien havde igen medvind, og blæste helt til tops, mens Novo Nordisk også blev løftet undervejs i vigtigt møde.

Læs også: Udnytter historisk kursfald: Medstifter køber massivt op i bombet aktie

Vestas-aktien er steget til det højeste niveau siden starten af februar i løbet af de seneste par handelsdage.

Torsdagens stigning i aktien på 5,8 pct. kommer i kølvandet på en række positive ord fra analytikere samt en stor ordre fra USA.

Onsdag kom det nemlig frem, at Vestas havde modtaget en ordre på 500 MW fra USA, og det er godt nyt, lyder det fra Jyske Banks analytiker, der mener, at vindmøllekæmpen er på rette vej. Det kan du læse mere om her.

Det er ikke kun fra danske storbank, at optimismen var at spore. I USA mener analytiker Martin Wilkie fra Citi, at aktien er et køb værd. 

Han forventer nemlig, at der vil komme flere ordre fra USA i 2026, når usikkerheden omkring told er væk, skriver Bloomberg.

Storbritannien har også blokeret kinesiske planer om at etablere en havvindmøllepark i Skotland grundet national sikkerhed, hvilket også er positivt nyt for Vestas, ifølge analytikeren fra Citi. 

Læs også: Stor pensionskasse rykker rundt i porteføljen: Disse aktier går man nu efter

Torsdag holdt Novo Nordisk generalforsamling i Bella Centret ude på Amager, og undervejs blev aktien sendt op med 2 pct.

Det blev dog kun til en stigning på 1,1 pct. i slutningen af den danske børshandel.

På generalforsamlingen gik det meste som planlagt, men der var dog en overraskelse, som topchef Lars Rebien Sørensen præsenterede til slut. Det kan du læse mere om her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Vestas: +5,8 pct.
Demant: +4,2 pct.
Novonesis: +2,2 pct.
ISS: +2,1 pct.
DSV: +2,0 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

FLSmidth: -2,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -2,2 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: -2,1 pct.
Rockwool: -1,6 pct.
Tryg: -1,3 pct.

Læs også: Teknologikæmpes nye gennembrud presser rødglødende aktier

Læs også: Optimismen hos analytikerne er på sit højeste i flere år: Her er de mest anbefalede aktier

Millionærklubben

Der er rigeligt med varer på hylderne, hvis du går efter global aktieportefølje - problemet er nok mest, hvordan du vælger fra. Millionærklubben får gode råd og tip om porteføljesammensætning af aktiechef i AkademikerPension, Dan Wejse. I studiet tager Saxo Banks investeringsstrateg, Oskar Barner Berhardtsen, temperaturen på dagens marked og udviklingen i Mellemøsten. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer