Danske Bank får mere plads på direktionsgangen.

Bankens Chief Compliance Officer Dorthe Tolborg har valgt at gå på pension og fratræder derfor sin stilling pr. dags dato. Bankens Chief Risk Officer, Magnus Agustsson, overtager med øjeblikkelig virkning ansvaret for en samlet risiko- og compliance-funktion, fremgår det af en meddelelse.

- Jeg vil gerne takke Dorthe for hendes bidrag i hendes mange roller – som chef for Group Internal Audit, chef for Group Compliance, medlem af direktionen og som kollega. Dorthe har været en vigtig del af vores rejse gennem årene og har også i sin seneste rolle været helt afgørende for håndteringen af nogle meget komplekse projekter, udtaler adm. direktør Carsten Egeriis.

- Under hendes ledelse har vi i endnu højere grad integreret compliance og adfærd i vigtige samtaler, og hvordan vi driver vores forretning – lige fra hvordan vi forstår verden omkring os til, hvordan vi udvikler innovative finansielle løsninger til vores kunder.

Danske Bank-aktien falder med 1 pct. mandag, men er oppe med knap 5 pct. i 2026.

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil