Et nyt produkt fra Demant, Oticon Zeal er blevet taget godt imod af markedet.

Det får nu Danske Bank til at hæve sin anbefaling af Demant til køb fra tidligere hold.

Det skriver Bloomberg News, ifølge Marketwire.

Det særlige høreapparat, der tilpasses inde i brugerens øregang, har et godt greb i markedet og meget høj kundetilfredshed, lyder det fra Danske Banks analysechef Carsten Lønborg Madsen.

Han fremhæver også, at GN Store Nords salg af høreapparatforretning kan skabe muligheder for Demant.

Demant-aktien klarer det godt i tirsdagens handel og stiger med 3 pct. ved 11-tiden.